Økologisk and, grisekam og lammesteg

Økologisk andesteg fra fritgående landænder:

Velmotionerede ænder fra egen andeflok, der har levet det gode liv på vores økologiske kløvermark her på Spoelsbjerg Gaard. Ænderne har, efter de første 14 dage under varmelamper, levet udendørs med fri adgang til frisk bade- og snadrevand, tørt halm, overdække, økologisk foder og så selvfølgelig økologisk byg fra egne marker.

Den hvide danske landand – også kaldet “Peking and” eller “Cherry Vally and” – er en svømmeand med et godt fedtlag og fintrådet og saftigt kød. For at undgå at ænderne bliver for fede, fodrer vi ikke med majs og hvede, ligesom vi placerer foderpladserne og drikke/snadrevandet med god afstand, så ænderne hele tiden motioneres.

Ved udlevering er ænderne renset og nedfrosset med hals, lever, krås og hjerte i en plastpose indeni. For at bevare saftigheden bør ænderne optøes langsomt i køleskab, hvilket tager ca. 2 døgn, men så kan du heller ikke smage, at de har været frosset. Sidste dag for udlevering er 22/12 og ellers alle weekender i advent og ugen op til jul kl. 10-16. Bør reserveres – sælges så længe lager haves.

BEMÆRK: Ænder til Mortens Aften udleveres den 7. og 8. november kl. 16-18.

Vægt renset: 3,4-4,2 kg.

Pris: 155 kr./kg.

 

Økologisk kamsteg fra fritgående grise

Saftig og lækker udbenet kamsteg fra glade og velstimulerede fritgående grise, opdrættet under poppeltræer med ekstra lang tid hos deres mor. Efter fravænning har grisene haft fri adgang til udearealer med mulighed for at rode i rødder og spise rodfrugter. Godkendt af Dyrenes Beskyttelse, F.V.S.T 3 hjerter. Udleveres frossen fra gårdbutikken alle weekender i advent, samt ferske fra d. 18-23/12. Venligst reserver din kamsteg her.

Vægt udbenet og ridset: 2,5-3 kg.

Pris: 165 kr./kg.

 

Økologisk medisterpølse

Lavet efter egen opskrift af økologisk grisekød (71%) fra Lejre Mikropølsemageri. Forkogt og i ring. Udleveres frossen fra gårdbutikken så længe lager haves (UDSOLGT).

Vægt: 1 kg.

Pris: 140 kr.

 

Lammekød

Kød fra fritgående Spoelsbjerg lam, der har gået med deres mor i 4 måneder og derefter afgræsset gårdens økologiske kløvermarker og juletræsplantager. Sælges både hele, halve og i almindelige udskæringer. Slagtet 9. oktober 2024 og derefter krogmodnet, vacumpakket og nedfrosset.

Sælges fra 18. oktober fra kl. 12-16 så længe lager haves.

Priser 2024:

  • Lammeskank: 200 kr./kg.
  • Lamme bov: 200 kr./kg.
  • Hakket lam: 200 kr./kg.
  • “Chops” – Lammekotelet. 325 kr./kg.
  • Lammekølle 325 kr./kg
  • Culotte/cuvette: 325 kr./kg
  • Lammemørbrad: 500 kr./kg.
  • 1/1 lam 13-15 kg.: 225 kr./kg.
  • 1/2 lam ca. 6,7 kg.: 250 kr./kg.

For reservation af kød eller afhentning på andre tidspunkter kontakt Jacob på tlf. 23888217 eller send en mail til jacob@spoelsbjerg.dk